STUDENTEN
Basket Brag
Aggressivt opgør ender i uforudsigelig Hørsholm sejr
----------------------------------------------------------------
Af: Andrea Bjørløw Hageskov og
Liva Foght Sindholt 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Drama og skænderier førte næsten til slåskamp i Hørsholmhallen onsdag aften, da 79’ers og Stevnsgade var i hård kamp. Disse ballader holdt dog ikke 79’ers fra, at vinde med hele 12 point.
D. 09/12/15 sejrede 79’ers (Hørsholm, red.) over Supermen (Nørrebro, red.) i et brag af en kamp der endte 74-60. Sejren var dog uforudsigelig grundet de to ærkerivalers kampvilje.
Specielt, i første halvleg kunne spændingen mellem spillerne mærkes helt ud til tilskuerrækkerne. Adrian Moss, og Frederik Hougaard Nielsen var nær endt i et slagsmål da Moss skubbede Hougaard Nielsen helt ud i sponsorskiltene. Bølgerne gik højt da de, to spillere tog fat i dommeren Morten Thomsen, som efterfølgende fik stoppet strabadserne med hård hånd.
Denne hede stemning fik en uventet drejning, da Asbjørn Midtgaard næsten fik revet kurven ned, i et kolossalt dunk, der fik den til at ryste faretruende. Publikum var vilde…
Derefter gik det let for 97’ers der med fornyet energi fik flere og flere point på tavlen. Fortvivlelsen kunne ses i københavnernes øjne. Fejlende faldt på stribe, da de frustrerede Supermen prøvede at komme tilbage i kampen uden held.
79’ers topscore var Frederik Hougaard Nielsen med 22 point, og Supermens topscorer var Mikael Vincents Nielsen med 21 point. Desuden var det også dem, som lavede flest assists; Hougaard Nielsen med 8, og Vincents Nielsen med 5.
Supermens cheftræner, Mickey Dennis, virkede alt andet end tilfreds med kampens resultat. Ikke engang et interview kunne man lokke ham til, da kampen var færdig. ”God tur hjem, Dennis,” blev der råbt, da han forlod hallen 20:45 med sine skuffede spillere.
Rafa Monclovas, 79’ers cheftræner, humør var modsat Mickey Dennis’ i den helt anden boldgade. Moclova var glad for sejren, selvom vejen dertil var lang og sej. Hans ambitioner for holdet var som altid tårnhøje, og det glædede ham, da spillerne opfyldte hans ønske om at vinde.
Det var en helt speciel kamp, og åbenbart ikke kun fra tilskuernes vinkel. ”Kampen var mere end bare en basketballkamp” udtaler 79’ers spilleren Anali Okoloji. Der var høj intensitet, spænding og varierende stemning. De tårnhøje og bumstærke mænd, kæmpede for livet, der både kostede dem sved og tårer. Noget vi kan lære af denne basketballkamp er, at man skal kæmpe til det sidste, uanset hvor langt ude man er.
Sandheden bag Nærums hurtigste elev: ”Jeg trænede ikke en skid op”
----------------------------------------------------------------
Af: Jonas Reymann Jensen 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
NAGadeløbet er en årlig tradition på Nærum Gymnasium, og for tiende år i træk blev løbet igen afholdt. Eleverne var med højt engagement klar til at løbe den 4,8 kilometer lange rute. Sensationelt gik sejren til den relativt utrænede Philip Blinkenberg Koch, som selv udtaler: ”Jeg trænede ikke en skid op”.
Med en tid på 17 minutter og 53 sekunder og en gennemsnitlig tid på 3 minutter og 31 sekunder pr. kilometer tog Philip Blinkenberg Koch førstepladsen blandt eleverne. Overraskelen bliver kun større når man kigger på Philips træningsomfang op til løbet.
Philip Koch plejede at være en trofast motionist, da han fra 2011-2014 cyklede for Lyngby cykelklub, hvor han i sit sidste år i klubben formåede at blive klubmester. Cyklingen blev dog droppet efter et halvt år i gymnasiet. Siden har Koch knapt dyrket nogen form for konditionstræning, men alligevel bar han sig ad med at vinde gadeløbet i 2015.
Hans begrænsede løbetræning lå blot i, at han tog en kort løbetur under en gang om ugen.
Når spurgt om hvordan Philip Koch trak sejren hjem svarede han: ”Det psykiske er vigtigere end det fysiske”. Philip Koch mener, at grunden til at han vandt var, at han var psykisk stærk, ikke fysisk stærk. Han fokuserede på at presse sig selv til det yderste og fuldføre det mål, som han forinden løbet havde sat, nemlig at slå sin tid fra året forinden som lød på 22 min og 8 sekunder. Han var mentalt forberedt på det fysiske pres, da de i hans klasse havde taget Cooper-testen i den foregående uge.
Den eneste der overgik Koch var den forsvarende mester: rektor Niels Hjølund med en tid på 16 minutter og 40 sekunder.
Som en tradition har der i flere år været elever, som har udfordret Niels Hjølund på den 4,8 kilometer lange løberute, men indtil videre har ingen været i stand til at overgå ham. Philip Koch sigter dog efter at klare sig endnu bedre til næste års NAGadeløb. Han vil tage del i traditionen i NAGadeløbet 2016, og derfor udtaler han med selvsikkerhed i stemmen: ”Jeg slår rektor næste år”.
Løbere med de bedste tider siden 2013
-
Niels Hjølund – 15:34 - 2013
-
Simon Thrane Hansen – 16:03 - 2013
-
Magnus Pedersen Maag – 16:30 - 2013
-
Philip Blinkenberg Koch – 17:53 – 2015
-
Simon Torp Haages og Christopher Urban Hoffmann – 18:10 – 2013
Der er én forskel på Danmark og Sverige
----------------------------------------------------------------
Af: Mathias Heegaard 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Snakken om den manglende danske topangriber har været et uundgåeligt emne,
både blandt medier og tilhængere. Når vi kigger på det danske fodboldår er det
ingen tilfældighed.
Danmark-Sverige: Datoen er den 17. November 2015. Der skal være fodboldfest inde i parken, for på trods af 2-1 nederlaget i Sverige var der stadig fuld optimisme, både blandt tilhængere og eksperter. Selvom resultaterne i 2015 ikke havde talt til Danmarks favør, så var der alligevel en form for håb. Folk håbede på at den nære fremtid skulle være forløsningen på et ellers forfærdeligt fodboldår. Sådan gik det dog som bekendt ikke.
Nicklas Bendtner har i år formået at lave tre landsholdsmål
Det er end ikke overraskende, for 2015 var bestemt ikke et kønt år for dansk landsholdsfodbold. 10 kampe, 3 sejre, 3 uafgjorte og 4 nederlag. Danmarks fodboldår 2015 havde et pointgennemsnit på 1,2, men det mest bekymrende er trods alt målscoren. Specielt antallet af mål som Danmark har scoret var alarmerende. I 10 kampe har vi formået at score 9 mål, mens modstanderne har fået lov til at sparke den ind 12 gange.
Det er bekymrende tal at se på, men ikke desto mindre ikke de mest overraskende statistikker. Fordi, hvis man kigger på Danmark og Sverige, så er der en stor forskel som popper frem på de to hold, og hans navn er Zlatan Ibrahimovich. Før kampene snakkede man om, at Zlatan aldrig havde scoret mod Danmark, men han fik dog sandelig lukket munden på os danskere.
Her i Danmark har vi også en mand på toppen i angrebet; nemlig Nicklas Bendter. Nicklas Bendtners landsholdår startede fint ud, med hattrick i venskabskampen mod USA, men det blev også de eneste mål den danske angriber har formået at lave i landsholdstrøjen i år.
Hvordan kan det så være at Bendtner alligevel får lov til at starte inde i hver kamp, og har fået lov til det i så mange år efterhånden?
Svaret er, at der ikke er nogle kvalificerede alternativer til den plads.
Manglende succes for de danske topscorer
Hvis vi kigger på seneste danske topscorer i Superligaen, taler det også sit tydelige sprog.
I de seneste 10 sæsoner, har de danske topscorer i Danmarks bedste række heddet: Steffen Højer, Morten Nordstrand, Jeppe Curth, Rajko Lekic, Michael Krohn-Dehli, Nicklas Helenius, Andreas Cornelius, Thomas Dalgaard og Mads Hvilsom.
De har tilsammen spillet 76 a-landskampe, men foruden Krohn-Dehli i angriberposten, så er de nede på 20 kampe.
I de 20 kampe som angriberne tilsammen har spillet, har de formået at lave 4 mål.
Der ligger en interessant historie bag hver af de nævnte angribere.
Der er de garvede folk Steffen Højer og Thomas Dalgaard, som begge var oppe i alderen i de repræsentative år, de blev topscorere, med henholdsvis 33 og 30 år.
Superligaen skal jo helst være et springbræt til noget større. Med det menes en større udenlandsk klub.
Jeppe Curth, Rajko Lekic og Morten Nordstrand var alle i en fornuftig alder, til muligvis at kunne få et gennembrud i en udenlandsk klub. Ingen af dem fik dog taget det spring.
Nicklas Helenius, Andreas Cornelius og Mads Hvilsom, fik taget springet til en udenlandsk klub. Det som skulle have været et eventyr i England for både Cornelius og Helenius, men det eventyr fik aldrig en lykkelig slutning. Begge røg hjem til trygge Danmark og spiller lige nu igen i deres tidligere klubber, FC. København og Aab, men dog ikke lige så obverbevisende som tidligere.
Mads Hvilsom skiftede i sommer fra sensationen Hobro til Braunschweig i Bundesliga II. Indtil videre er det blevet til 5 kampe og en måltotal på 0.
Det stiller det obligatoriske spørgsmålet, om hvorfor vi i Danmark ikke kan producere en topangriber?
Ingen overraskelse
Søren Larsen, den tidligere danske landsholdsangriber mener, at man ikke man kan forvente at producere en dansk topangriber, når man ikke har rammerne til det. Det er en af grundene til at han har skabt firmaet Torjäger. Visionen bag firmaet er at hjælpe angribere med at blive skarpere foran mål, både via det tekniske aspekt såvel som det fysiske. Han mener nemlig, at man er nødt til at gøre en ekstra indsats.
”Det er for lidt fokus på det, der er ikke nok afslutninger til fodboldtræningerne”.
Han erkender dog også at det er en svær problemstilling. ”Det er svært at få puttet 30-40 afslutninger til træningen 3-4 gange om ugen. Det ender normalvis i en holdtræning med fokus på possesion.”
Han erkender dog også, at man må se på det geografiske aspekt. ”Vi er et lille land med 5 millioner indbyggere derfor er det svært at sammenligne os selv med f.eks. Tyskland, hvor der bor 85 millioner mennesker, som gør at der også florerer langt flere penge i den liga.”
Derfor ser Søren Larsen det heller ikke som den store overraskelse når vores danske topscorer i Superligaen ikke kan slå igennem i udlandet. ”Niveauet i Superligaen er simpelthen for lavt når man sammenligner med de udenlandske ligaer, som Frankrig, England eller Tyskland.”
Kernen bag problemet ligger altså ikke kun i ungdomsarbejdet i dansk fodbold, men i ligeså høj grad på førsteholdene.
”Vi hyler lidt for meget herhjemme, når vi klager over, at vi ingen angribere har, som kan præstere på et international niveau udover Nicklas Bendtner. Vi påpeger problemet men gør ikke noget ved det.”
Søren Larsen oplevede også selv i sin professionelle karriere et kæmpe hul, når det kom til træningen for den specifikke angriber.
”Man har brug for noget helt anden træning som angriber. Det var aldrig på klubplan. Jeg følte at jeg modtog den træningsform, som jeg havde brug for. Du kan spørge enhver angriber i Superligaen om, hvor tit han øver sig i at heade. Der bliver aldrig brugt tid på det. Det ender ud i holdtræning med en indlægsøvelse, hvor hele holdet er med, men det er ikke effektivt nok for den enkelte angriber.
Han relaterer problemstillingen til angrebstrænerne kontra målmandstrænerne.
”Angrebstrænerne i Superligaen kan tælles på en hånd, det er ikke godt nok. Ligesom målmænd bliver trænet individuelt af en målmandstræner, lige såvel burde det være for en angriber.”
Om hvorvidt angrebstræneren bliver en ligeså fast bestanddel i dansk fodbold, som målmandstræneren må tiden vise. Fordi snakken om effektiviseringen af angriberen er et uundgåelig emne, men der skal handling over snak, hvis den danske topangriber skal findes.
Gymnasiet sætter en stopklods for unges sportslige drømme
----------------------------------------------------------------
Af: Philip Blinkenberg Koch 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Gymnasiet trækker de unge væk, fra en struktureret hverdag med daglig elite træning, og efterlader dem i en tilværelse omgivet af fester, venner og sociale medier.
Flere og flere unge fravælger deres sport og drømme om en dag, at spille på landsholdet eller være med i Tour de France. Nye tal fra Danmarks Idræts-Forbund viser, at hver fjerde teenager forlader deres idrætsforening i forhold til fleksible sportsgrene og fester.
Udvekslingen mellem sport på klub-plan og på et mere fleksibelt plan i forhold til Fitness osv. beskriver lektor ved institut for idræt, Laila Ottessen: ”De unge får vaner som voksne, og det betyder krav om mere fleksibilitet. Dermed vælger de unge at løbe eller dyrke fitness i stedet for at komme i en klub fast. Og så er der nogen, der stopper helt og bliver inaktive, og det kan man naturligvis kun beklage.”
Grunden til, at op mod 25 af de unge dropper ud af deres sportsklubber, er således forårsaget af det henholdsvis sociale og faglige aspekt, som er et produkt af det enorme gymnasiale pres, som påvirker de unges hverdag drastisk.
Det enorme faglige pres gør det svært for de unge og tvinger dem derfor til at strukturere deres træning og hverdag til punkt og prikke. Der hvor strukturen virkelig kommer på prøve, er ved kombination af de tre aspekter. En hverdag fyldt med lektier og træning gør det svært for de unge i gymnasiet at opretholde et socialt netværk som efterhånden, er blevet en essentiel og nødvendig del af gymnasiet. Selvom vi ikke vil indse det, er det fundamentale i det sociale aspekt, det at gå til fester, hvor rusmidler som alkohol indgår. Alkohol er om vi vil det, et banalt fundament og en stor årsag til, at mange unge dropper deres sport. De tre fundamentale aspekter er derfor svære at kombinere og dette sætter de unge i et enormt dilemma. Skal man vælge, at følge sine sportslige drømme og leve et struktureret liv med lektier og træning? Eller er det værd at droppe sin sport og opretholde det sociale aspekt? En der af haft dette dilemma er Peter Kampen, som til dagligt går på 2.x på Nærum Gymnasium og i sin fritid spiller tennis på elite plan. Han har bestemt også mærket det enorme pres, som han beskriver:
”Jeg har hidtil i mit gymnasie liv erfaret et enormt selvfølgelig fagligt såvel som socialt pres. Presset har haft store konsekvenser for mig, og jeg har haft en periode med stress, som har haft negativ indflydelse på min skolegang. Derfor har jeg følt det nødvendigt at prioritere min skole frem for min sport, da jeg ikke kunne klare det enorme pres.”
Team Danmark ordning
Peter Kampen har som mange andre mulighed for at få hjælp til at strukturere hans hverdag, ved hjælp af Team Danmark ordningen. Denne ordning hjælper de unge, til at få udskudt deres afleveringer, hvis de overlappes af perioder med en stor træningsmængde. Ordningens overordnede målsætning er at skabe de bedst mulige rammer for at kunne dyrke elitesport, og er derfor et vigtigt privilegium som er essentielt for en oprettelse af de unges sportslige drømme. Denne målsætning opnås ifølge Team Danmark-koordinator, Christina Teller ved at skabe stor overførselsværdi mellem idræt og uddannelse og dermed forbedret læringsmiljø. Der skal derfor være plads til inspiration, refleksion og individuel opfølgning for den enkelte Team Danmark elev.
”For mig har Team Danmark ordningen været guld værd. Men jeg mener dog stadig at det er mere eller mindre umuligt at opretholde de tre tilstedeværende aspekter på et effektivt niveau.” udtaler Peter Kampen.
Men er denne Team-Danmark nok til at holde de unge i en hverdag med struktureret træning, eller kan de ikke stå i mod det enorme sociale pres fra gymnasiet.