STUDENTEN
Den Store Beslutning
----------------------------------------------------------------
Af: Benedicte og Helena, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Hvad skal du efter gymnasiet? Hvor ser du dig selv om 10 år? Hvad er din
plan?Dette er alt sammen spørgsmål, der har tendens til at stresse enhver
gymnasieelev.
De daglige sociale rutiner dækker ofte over den store og fremtids afgørende
beslutning, vi skal træffe efter gymnasiet. Ifølge en undersøgelse for
‘Studenten’ foretaget i december 2015, har 30 procent af de forespurgte elever
absolut ingen idé om, hvad de vil studere efter 3.g. Derudover har 70 procent
af gymnasieeleverne allerede fast besluttet sig for, at de vil holde et sabbatår efter 3.g. Men hvad er årsagerne til, at så mange gymnasieelever er i tvivl?
En af de mange årsager, er de adskillige studievalg man kan vælge imellem. Antallet af uddannelser er de seneste fire år steget med 57, på grund af oprettelse af nye uddannelser, og fordi en række uddannelser bliver udbudt flere steder. Flere professorer har udtalt sig negativt omkring de mange studievalg. “Udvalget af uddannelser er blevet et uoverskueligt marked, som bør forenkles”, mener Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Nina Smith.
Men er sabbatåret til for at finde ud af det, eller er det bare for et års pause? Fremtidsplanen eller drømmejobbet kommer hurtigere til nogle end andre. Hvis du er én af dem, der føler, at stressen tanker dig, og du ønsker at blive ledt af et sindsforvirret vildspor, så kan du snakke med en studievejleder.
Et godt råd fra Line Keldorf Tværgaard, der er adgangsvejleder på Syddansk Universitet, er både at vælge med hjertet og hjernen, “for sådan opnår man det bedste studievalg”. Studievalgsvejledningen gælder uanset klassetrin.
Kontakt:
Nedskæringer på uddannelse
Fremtidsfjendske politikere svinger sparekniven over ungdomsuddannelserne
----------------------------------------------------------------
Af: Sophia Borke, Sufie Rosenløv og Marie Hechmann, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Finansloven er vedtaget - 8,7 mia. kr. af vores ellers velfungerende uddannelsessystem skal nu spares væk. Vi taber til Kina, når kvaliteten på unges uddannelser daler.
Regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet har i den seneste måned fået studerende landet over til at tilkendegive deres utilfredshed ved at demonstrere. Nedskæringerne får et hav af konsekvenser for både unge studerende men også for resten af Danmark, og konsekvenserne kommer til at strække sig langt ud i fremtiden. Danmarks råstof er viden, og det er på baggrund af dette, vi skal bygge vores velfærdssamfund op omkring. Det er derfor vigtigt, at vi husker at værne om både uddannelse og forskning. Det virker dog umiddelbart som om, at regeringen i øjeblikket er i færd med det modsatte.
Spar i dag, betal i morgen
For nogle kan det virke uforståeligt, at regeringen vælger at spare på unges uddannelse, når det netop er de unge, der skal bane vejen for Danmarks fremtid. Besparelserne kommer ikke kun til at gå ud over den enkelte unges fremtid, men hele Danmarks fremtid. Færre praktikpladser og faldende udbud af studier på videregående uddannelser resulterer i færre veluddannede unge. Det kan godt være, at regeringen sparer en del penge lige nu, men på længere sigt kan det komme til at koste samfundet dyrt, fordi folk uden uddannelse og arbejde skal have kontanthjælp, og bidrager ikke til samfundet ved at betale skat. Det betyder, at de penge vi sparer nu, for blandt andet at tilgodese de ældre med den såkaldte ældremilliard, skal betales tilbage, når
Billedtekst: Elever på Nærum Gymnasium har lavet kreative bannere til dagens demonstration. Foto: Sophia Borke
nedskæringerne har haft deres effekt på samfundet. Regeringen fravælger altså at investere i fremtidens kloge hoveder, samtidig med at Kina overhaler os indenom, når det kommer til kvalitet og engagement inden for uddannelse. Hvis ikke vi satser på de yngre generationer af højtuddannede og forskere, taber vi på længere sigt - især i et lille land som Danmark i en globaliseret og konkurrencepræget verden.
Nedskæringerne kommer altså til at give bagslag i fremtiden, men det er klart, at besparelserne især kommer til at ramme de studerende og deres hverdag. Når der i gymnasieklasser fremover vil være alt for mange elever i hvert enkelt klasse, går det hårdt ud over undervisningens kvalitet og elevernes indlæring. Den enkelte elev får ringere mulighed for at byde ind, hvis vedkommende har over 30 klassekammerater og færre skoletimer. Vi risikerer, at de fagligt svage elever kommer endnu længere bagud, fordi der bliver mindre fokus på den enkelte elev. Det kan i sidste ende betyde færre højtuddannede unge, som ellers potentielt kunne have siddet på nogle af Danmarks topposter. Hvis vi ønsker en veluddannet dansk befolkning, er uddannelsessystemet nødt til at understøtte det.
Når lektiecafeen spares på eller helt afskaffes flere steder, kommer det til at betyde, at de i forvejen ressourcesvage elever får en endnu sværere hverdag og sværere ved at følge med i undervisningen. Malene Jensen, som selv deltog i demonstrationen på Nærum gymnasium, fortæller at lektiecafeen gør en stor forskel for hende, blandt andet fordi underviserne er gode til at skabe forståelse og hjælpe, når antallet af afleveringer synes uoverskueligt. Elever, der har forældre uden en akademisk baggrund, får i fremtiden sværere ved at bryde den sociale arv, når de ikke længere har mulighed for ekstra vejledning og hjælp fra lektiecafeen. Det ødelægger vores ide om et lige dansk samfund med lige muligheder for alle.
I Danmark er vi kendt for at stræbe efter mindst mulig ulighed, og som borgere i et af de mest lige lande i verden kan besparelserne være meget svære at forstå. Lighed handler ikke kun om, hvor mange penge vi hver især har i lommen, og om hvorvidt dette er retfærdigt eller ej. Lighed handler lige såvel om lige muligheder og lige rettigheder, således at man ikke på forhånd er født ind i et bestemt liv eller en bestemt social klasse. Vi opnår ikke lighed i Danmark, når vi fjerner muligheden for f.eks. at modtage gratis lektiehjælp, fordi der skabes en større afstanden mellem de dygtige og mindre dygtige elever i en klasse. Vi har altid bestræbt os på lighed på uddannelsesinstitutioner i Danmark blandt andet i form af, at alle danske uddannelser er gratis, og at der ingen adgangskrav er til gymnasiale uddannelser. Regeringen har altså så vidt muligt prøvet at gøre uddannelsessystemet uafhængigt af danskernes økonomi, således at det danske samfund ikke ender i et hierarki, hvor de velhavende får de bedste uddannelser og jobs. Men lige netop dette kan blive en realitet for danskerne, når besparelserne træder i kraft.
Udkantsdanmark udelukkes
Selvom nedskæringerne kommer til at ramme de større skoler hårdt, vil konsekvenserne for uddannelsesinstitutioner i udkantsdanmark være langt mere omfattende. Disse skoler har ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at fastholde de normale standarder og vil i de fleste tilfælde være tvunget til at lukke grundet manglende ansatte og undervisningsmateriale. Selvom de sparede penge bliver brugt et andet sted, til andre formål, vil de unge i udkantsområderne automatisk søge til andre egne, eftersom uddannelsesmulighederne i deres hjemby vil blive meget begrænsede. Det vil i sidste ende lede til en højere grad af urbanisering og sværere vilkår for de mindste byer. Samtidig skabes en større kløft mellem industri- og udkants byerne, når det kommer til antallet af unge med videregående uddannelser, idet de unge, der rent faktisk forbliver i udkanten af Danmark, vil modtage en ringere undervisning. Dermed har de et mindre incitament for at fortsætte deres uddannelse og en større risiko for at ende i dårligere, lavtlønnede jobs.
Man kan afslutningsvist konkludere, at ændringen i finansloven kommer til at have flere konsekvenser end som så. Danske studerende vil opleve, at mange af de velfungerende ting, som de er glade og taknemmelige for ved uddannelsessystemet, bliver sparet væk, og i det store billede kommer besparelserne også til at påvirke resten af danskerne. Det bør ikke i sig selv være et mål bare at skære uhensigtsmæssigt i udbuddet af uddannelser. Man bør i stedet tilpasse antallet af uddannelser, til det vidensbehov der skal dækkes, hvilket i Danmark synes at være stort, eftersom vi er i hård konkurrence mod resten af verden.
FAKTA
Konsekvenser for uddannelsesområdet:
Nedskæringer på 8,7 milliarder kroner
Hver tiende lærer fyres
Erhvervsskoler mister op mod 1800 undervisere
Færre studiepladser
Mindre eller slet ingen gratis lektiehjælp
Hvordan vælger man, hvad man vil efter gymnasiet? Hvilken uddannelse passer bedst til dig og hvad tiltrækker dig mest?
Det svære valg
----------------------------------------------------------------
Af: Tina Barbulovic og Sebastian von der Osten, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Vil du tjene mange penge eller er det mindre vigtigt for dig – er det følelsen af glæde du går efter, når du tænker på dit fremtidige job? For mange unge handler det om at finde det job og den uddannelse der siger dem mest. På den anden side handler det heller ikke kun om drømmejobbet, men også om adgangskravene og snittet det kræver for at kunne komme ind på drømmestudiet. Rigtig mange unge på gymnasiet bliver skræmt af, at karaktererne tæller rigtig meget.
Karakterkravende i Jylland og på Sjælland er ikke de samme. Gennemsnittet i Jylland er lavere end det vi har her i København. Hvis vi tager psykologi, bacheloruddannelsen som eksempel, så er snittet på Københavns universitet en del højere end Aalborg og Aarhus Universitet.
Det er et godt alternativ, hvis du ikke har lige det snit det kræver, for at kunne komme ind på Københavns Universitet – men hvad hvis du ikke ønsker at studere så langt væk hjemmefra? Hvorfor kræver København et større snit?
Det er et spørgsmål om efterspørgslen af pladser på netop universiteterne i hovedstadsområdet. For at kunne fordele de studerende på de forskellige universiteter, har man altså valgt at hæve adgangskravene på de attraktive universiteter. Det motivere måske også de studerende på gymnasiet til at fokusere på skolen. På den måde kan de få gode karakterer og have en god mulighed for at komme ind på det ønskede Universitet.
Hvorfor betyder et fag du ikke mestrer i, så meget for gennemsnittet?
Det velkendte problem med det høje snit er ikke det eneste problem. Dit snit er jo baseret på de karakterer du får i gymnasiet i hvert enkelt fag. Hvis vi tager matematik som et eksempel på et fag, du ikke mestrer i, så betyder det en væsentlig stor del for, hvilket gennemsnit du får når du går ud. Hvorfor er det vigtigt at være god til matematik, hvis du vil være psykolog - for at vende tilbage til eksempel vi brugte før. Det er ikke ensbetydende med, at du er en dårligere psykolog end dem der mestrer i det. Faget psykologi burde være det, der betyder noget.