STUDENTEN
Portræt af Niels Hjølund Pedersen
----------------------------------------------------------------
Af: Laura Høygaard 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Den første november 2014 blev Niels Hjølund Pedersen rektor på Nærum Gymnasium, efter tidligere rektor Preben Bruun gik på pension. Niels spillede, før sin stilling som rektor, også en stor rolle på gymnasiet som vicerektor. Før Niels’ tid med ledelsesarbejde, havde han en undervisningsrolle, hvor han underviste i dansk og matematik, de to fag som Niels læste på Aarhus Universitet. Niels har en sprudlende karakter, og det er tydeligt, at hans arbejde på skolen har sat et positivt præg hos både elever og personale. Arbejdet, der har sikret en hyggelig og venskabelig stemning, samt en arbejdsom og målrettet mentalitet på gymnasiet, har taget sit udspring i skolens værdier og visioner om at skabe et inspirerende og fagligt udfordrende gymnasium. Udover at være dygtig til at få elevernes og lærernes hverdag på gymnasiet til at fungere, så er Niels Hjølund Pedersen en ekseptionel hurtig løber og er med sine 16 minutter og 40 sekunder ved årets gadeløb, Nærum Gymnasiums hurtigste mand. Vi på redaktionen vil gerne takke Niels for hans store indsats på skolen, og vi vil se frem til mange år endnu.
Oprørske elever i protest
----------------------------------------------------------------
Af: Josephine Sofie Moesgaard 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Efter regeringens finanslovsudspil om nedskæringer på ungdomsuddannelserne kom frem i lyset, tog eleverne fra Nærum Gymnasium sagen i egen hånd og viste deres utilfredshed.
Mandag den 23. november mødte Nærum Gymnasiums elever op i agoraen for at træffe en beslutning om, hvorvidt de skulle nedlægge undervisningen i de følgende moduler. Efter et overvældende flertal ved afstemningen om undervisningsnedlæggelse stormede alle klasserepræsentanterne op til lokalerne og afspærrede dem med et bjerg af stole og borde, således at lærerne ikke kunne komme ind i lokalerne og dermed begynde undervisningen.
Efter elevernes aktion med afspærring af skolernes lokaler påbegyndte en omstridende produktion af store bannere med klare budskaber til regeringen om nedskæringerne, såsom ”NAG siger nej!”, ”Nej til nedskæringer” og ”Dette banner giver mere mening end Finansloven”.
Alt dette startede, da regeringen med deres Finanslov for 2016 valgte at skære 697 millioner kroner fra landets gymnasier alene i 2017. På NAG (Nærum Amts Gymnasium. Red.) skal man på baggrund af dette spare 6 millioner kroner i 2017 og da gymnasiet for nyligt fik en udvidelse af faciliteter – i form af en tilbygning kaldet Ellipsen – skal der derudover de 6 millioner kroner, spares 1,5 millioner kroner. Dette vil gå hårdt ud over undervisningskvaliteten, da man ved nedskæringerne blandt andet bliver nødt til at fjerne klasseloftet (En begrænsning af det tilladte antal elever i hver klasse. Red.) og lærerne får ligeledes kortere tid til forberedelse, som elevrådets næstformand, Marcus Bing, udtaler: "Vi er utilfredse med, at vi kan se frem til, at lærerne får mindre tid til forberedelse og til at rette og besvare vores opgaver. Det er jo Danmarks fremtid, den generation, der skal ud på arbejdsmarkedet om 5-10 år, man rammer ved det her".
”Selvfølgelig har det konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder,” fortæller uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), som ikke mener at nedskæringerne er et problem.
Nedskæringerne skaber altså store konflikter mellem gymnasieelever og politikere over hele landet, der blandt andet medfører strejker og demonstrationer.
Politik interesserer unge
----------------------------------------------------------------
Af: Laura Høygaard 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Et stigende antal af gymnasieelever følger med i det politiske liv og en del deltager selv aktivt i ungdomspartierne. Politik fylder altså en stor del i vores samfund, men på trods af dette, deler mange unge ikke samme interesse for emnet.
Hvis man læser avisen eller ser nyhederne i fjernsynet, er det nærmest uundgåeligt at høre, hvad der sker sig i det politiske liv. Især op til folkevalg fylder politik meget, og det er også gældende for mange gymnasieelever. Flere og flere unge interesserer sig for politik, og en god andel er medlem af et politisk ungdomsparti. Hannah Aurora Almstrup fra Nærum Gymnasium er medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og hun anbefaler varmt ungdomspolitik til andre unge. Hannah Almstrup er rigtig glad for at være medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, hvor hun, udover at få en indsigt i dansk politik, får knyttet nogle stærke venskaber. Da Hannah Almstrup blev spurgt, hvorfor hun tror, at mange unge ikke følger med i politik eller blot ikke er interesserede i politik, svarede hun: ”Jeg tror, politik kan virke meget uoverskueligt for rigtig mange. Politikere og nyhedsmedier formår desværre ikke altid at gøre politik håndgribeligt. Og som resultat får folk en forestilling om, at politik er meget komplekst, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være sandt.” Selvom gymnasier og andre ungdomsuddannelser tilbyder samfundsfag på højt niveau, hvor man skaber sig en indsigt i samfundets politik, så er der altså hæmsko for mange unge, der gør, at de ikke deltager aktivt eller er interesserede i politik. Hannah Almstrup fortæller også, at det, at trodse sine forældres politiske holdninger, for mange unge kan være et stort spring at tage. Begrundelsen for dette kan være, at børn er vokset op med at høre forældrenes politiske holdninger, og af denne grund kan det være svært for et ungt menneske at erklære sig uenig med sine forældre og de holdninger, der er blevet udtrykt for barnet. Der blev udsendt et spørgeskema til nogle gymnasieelever på Nærum Gymnasium omkring deres politiske aktivitet. Eleverne blev spurgt, om de fulgte med i politik i fx medierne, hvoraf størstedelen svarede ’ja’ eller ’nogle gange’, og kun få svarede nej. Når man går i gymnasiet, inspirerer man hinanden til at følge med i nyheder – herunder politik. Selvom mange følger med i politik, er det kun få, der rent faktisk er meldt ind i en politisk ungdomsorganisation. Hannah Almstrup opfordrer derfor andre unge til at melde sig ind. Ifølge hende er det en god investering af ens tid, og det giver en mulighed for at få indsigt i politik og forberede sig selv på voksenlivet med stemmeret. Dog er, ifølge Hannah, den eneste ulempe ved at være medlem af en politisk ungdomsorganisation, at der nogle gange ikke er tid til alle de ting, man gerne vil nå. Hun ser dog stadig gerne, at andre unge melder sig ind i en politisk ungdomsorganisation, ligesom hun har gjort.
Ja: 63 elever, Nogle gange: 50 elever, Sjældent: 21 elever, Nej: 11 elever, i alt: 145 elever.
Traditioner, der bidrager til variation i undervisningen
----------------------------------------------------------------
Af: Karl-Emil Lundø 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Her på Nærum Gymnasium har vi mange traditioner. Traditioner, som bl.a. inkluderer en studietur og NAG Fadder-dag. Begge disse traditioner er dog meget tidskrævende og optager mange timer, hvor man kunne have haft undervisning som normalt.
NAG Fadder er en speciel dag i løbet af efteråret, hvor alle gymnasiets elever får en fridag for at tage forefaldende arbejde for at tjene penge til et godt formål – nemlig at blive fadderklasse til et barn i Afrika. I år har gymnasiet udvidet konceptet, da pengene ligeledes går til bygning af et bibliotek for kunne give børnenes skoler en bedre og mere læringsrig undervisning.
Studieture findes i to udgaver – i 2.g rejser man med sin klasse til udlandet, hvor man har et ekstraordinært AT-forløb med fokus på to fag, fx engelsk og fysik. I forbindelse med disse fag skal man ud og løse nogle opgaver i på rejsemålet og lave nogle mere "alternative" øvelser i stedet for, at det kun er tavle undervisning som normalt. I anden omgang er det alle, der har valgt et sprogfag på A-niveau, der skal rejse til et land, hvor det valgte sprog tales. Altså skal elever med italiensk som A-fag til Italien og de med fransk til Frankrig. Dog mener flere elever, at det er uretfærdigt, at nogle skal på flere studieture end andre, bare på grund af deres valgte niveau på sprogfag.
Baseret på en række interviews, der er blevet lavet med en række elever fra Nærum Gymnasium, er de forskellige aktiviteter ikke spild af tid, tværtimod får man nogle særlige færdigheder ud af dem, som man ikke ville få fra normal tavleundervisning. Blandt andet er det af en elev blevet hævdet, at ”man ikke laver jo ikke noget på NAG Fadder-dagen”, mens en anden elev udtaler: ”Der er mange der ikke bruger dagen til noget, derimod os der gør noget ud af den lærer meget om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer og hvor vigtigt det er ikke bare at arbejde for sig selv, men også for dem der har brug for det i stedet for bare at være egoistisk og doven”. Der er således ikke stemning for, at dagen skal afskaffes bare fordi nogle ikke gør nok ud af den - uanset om man har arbejdet eller ej for pengene, så går de stadig til et godt formål.
I forhold til studieturene siger mange, at man får væsentlig mere ud af undervisningen på normale skoledage. Undtagelsen i forhold hertil er dog sprogrejser til et andetsprogstalende land, hvor man selv kan indgå i samtaler på sproget, og på denne måde lettere vænnes til sproget, blandt andet engelsk i engelsktalende lande, eller i 3.g med de forskellige mere fremmedartede sprogfag som f.eks. italiensk. Udover at der bliver sagt, at man ville kunne få lige så god undervisning – hvis ikke bedre – på normale skoledage, siger mange også, at studieturene ikke bør afskaffes, da de er et sjovt alternativ til den normale tavleundervisning, og desuden at selve rejsen styrker klassens fællesskab. Der er også tendens til, at lærerne i mange moduler med tavleundervisning har svært ved at fastholde elevernes fulde opmærksomhed. Lærerne kan derfor ikke få alle til at følge med, hvorimod mange oplever, at hvis man bliver sat til at lave en opgave i et andet land med nogle mere alternative opgaver, bliver eleverne lettere koncentrerede og deltager dermed mere i undervisningen.
Altså er der tale om to meget tidskrævende traditioner, men samtidigt meget vigtige for både elevers fremtid og indlæring, men også for klassernes interne sammenhold.
3.g’ernes SRP-ræs
----------------------------------------------------------------
Af: Jacob Dyhre Hansen 2.e, Nærum Gymnasium
----------------------------------------------------------------
Traditionen tro fejres julemåneden på NAG med julesang og julepynt. Og julen er jo hjerternes fest, så gaver er der også tænkt på. Der er også blevet sat to vidunderlige juletræer op i agoraen, og nisseglade NAG’ere er til at finde overalt. Det er sandelig et vidunderligt tidspunkt på året, men mens vi andre går og hygger os i denne søde juletid, så er der en gruppe af unge mennesker, som nu tænker på alt andet end pynt, gaver og julemad. 3.g'erne sidder her i december vintermåned og arbejder med deres SRP-opgaver, som er den absolut største bedrift i forbindelse med en nutidig studentereksamen. Eleverne bliver bedømt på denne opgave, og udfaldet har en afgørende effekt på den endelige studentereksamen. Så for denne gruppe af unge er fokus i øjeblikket et helt andet sted end på den søde juletid, som vi andre går og nyder.
Den skræmmende SRP-opgave, Studieretningsprojekt. SRP’en er en tværfaglig opgave. Det er op til eleven at vælge, hvilke to fag der skal inddrages. Det er heller ikke uden grund, at SRP-opgaven er så frygtet, som den er. Den tæller nemlig for to karakterer på dit karakterblad, og har derfor en enorm indflydelse. Eleverne har to uger til at skrive opgaven, og kravene til opgaven er 15-20 normalsider. Det er lettere sagt end gjort. Det bliver to hårde uger med mange kopper kaffe og lange søvnløse nætter. Der bliver dobbelt- og tredobbelt tjekket for korrekt kommatering, sidelayout, litteraturliste, og om det er formidlet tilfredsstillende.
Der findes også de mennesker, som ikke fremstiller deres opgave selv. De kopierer hele og halve afsnit fra internettet, køber opgaver i opgavebaser på nettet, låner opgaver fra tidligere elever, og hvad man nu ellers kan gøre, når man ikke kan finde ud af at lave noget selv eller ikke gider tage sig sammen til at gøre det. Konsekvenserne for snyd er i værste tilfælde, at man ikke får sin besvarelse registreret, og at man ikke kan få sin studentereksamen. Det er op til eleven selv at foretage alle analyserne og skrive alt selv. Hvis der er mistanke om snyd, bliver det taget op med skolen.
3.g’ere på Rysensteen Gymnasium, Asger Knudsen, fortæller:
»SRP-opgaven er ikke til at spøge med! Mange af mine kammerater kom for sent i gang og endte med at stresse over det i den anden uge. Jeg begyndte ellers med det samme, men min arbejdsproces var ikke særlig effektiv, og også jeg endte med at stresse unødvendigt«.
3.g’ere på Rysensteen Gymnasium, Emil Hansen Gottrup, udtaler:
»Det handler om at planlægge i god tid og sørge for at bestemme ens to fag tidligt. Jeg havde allerede fra begyndelsen af 2.g gjort mig tanker om hvilke fag, som jeg ville inddrage. Det er ærgerligt, at stå 2 dage før man begynder og være helt blank. Jeg skrev om koloniseringen af Belgien med fagene Historie-Engelsk, og jeg læste op allerede to uger før. «.
Det er noget alle elever i gymnasiet kommer til at gennemgå. Det er derfor en klog idé, at allerede gøre sig tanker om emnet tidligt. Det er tusinde gange mere interessant at skrive om noget, man brænder for.